MARIA RADOOR

I Danmark er noget af det mest dyrebare vi har vores rene grundvand. Det er en gave – men også et ansvar. Derfor vil jeg som folketingskandidat for Socialdemokratiet kæmpe for, at vi forbyder sprøjtemidler, specielt i de områder, hvor vores drikkevand bliver dannet. Det giver simpelthen ingen mening, at vi først reagerer når skaden er sket. Når grundvandet er forurenet, er det voldsomt dyrt og næsten umuligt at rense igen. Det her handler ikke om rød eller blå politik. Det handler om sund fornuft. Og om at passe på vores natur, vores dyr og på vores børn. Vi skal have rent vand i hanerne – også om 20 og 50 år

Jeg elsker at Socialdemokratiet med dagens udspil sætte et stærkt og tiltrængt fokus på folkeskolen – og på den alvorlige trivselsudfordring, vi pt. ser ind i. Alt for mange børn og unge mistrives og det kalder på handling. Vi har brug for flere voksne og flere lærere i de små klasser, så børnene får den støtte og tryghed, de har brug for fra starten. Samtidig skal vi sætte tidligt og målrettet ind mod mistrivsel og skolevægring, før problemerne vokser sig store. Efter min mening har inklusionen slået fejl. Derfor skal vi afsætte de nødvendige midler til at styrke folkeskolen, så vi sikrer de bedste rammer for vores børn. Alle børn – uanset behov – har ret til en hverdag, hvor de indgår i et stærkt klassefællesskab og får den hjælp de har brug for.

Jeg taler dagligt med mennesker, der må vælge mellem at betale huslejen eller fylde køleskabet. Mennesker, der kæmper sig tilbage på arbejdsmarkedet, men som lige nu ikke har råd til både bolig, mad og medicin. Det gør ondt at se. Når fødevarepriserne stiger, og uligheden vokser, rammer det især dem, der i forvejen står allersvagest. Et stærkt velfærdssamfund måles på, om vi tager hånd om dem, der har mindst – også når tiderne bliver dyrere. Som folketingskandidat i Sydjylland vil jeg kæmpe for: - Et velfærdssystem, der giver tryghed – ikke bekymringer - En mere retfærdig økonomi, hvor ingen lades i stikken - Politisk handling mod de stigende fødevarepriser, der rammer helt almindelige mennesker Vi skal alle kunne leve et værdigt liv – uanset postnummer og pengepung.

Jeg bliver godt nok træt når integrationspolitik i Danmark igen og igen reduceres til et barnligt “os” og “dem”. Det er som om nogle politikere foretrækker fjendebilleder frem for fakta – og derfor skærer alle med muslimsk baggrund over én kam. Det er både useriøst og decideret kontraproduktivt. For i virkelighedens Danmark arbejder jeg hver eneste dag sammen med mennesker med rødder langt fra Danmark – mennesker, der bidrager, knokler, engagerer sig og tager ansvar. Nogle har været her i mange år, andre er relativt nye. Fælles for dem er, at de gør deres bedste for at blive en del af vores fællesskab. De fortjener respekt, ikke mistænkeliggørelse. Ja, der findes udfordringer. Lad os tale om dem – ærligt og løsningsorienteret. Men lad os gøre det uden at udpege alle med muslimsk baggrund som et problem, der skal håndteres, eller en fjende, der skal bekæmpes. Den retorik skaber kun afstand, ikke integration. Den største udfordring, jeg ser, handler om kvinders ret til et frit og selvstændigt liv: retten til at have en arbejdsidentitet, økonomisk selvstændighed og kontrol over egen tilværelse. Her har vi som samfund et ansvar. Derfor vil jeg kæmpe for mine muslimske medsøstres ret til et liv uden social kontrol. Det betyder, at vi skal tage et opgør med genopdragelsesrejser, forebygge vold og sikre, at alle kvinder i Danmark – uden undtagelse – har retten og muligheden for at bestemme over deres egen krop og deres eget liv. Det er ikke et opgør med minoriteter. Det er et opgør med undertrykkelse. Det er på tide, vi fører en integrationspolitik, der handler om mennesker – ikke om fjendebilleder.

Folkeskolen er vores vigtigste fælles projekt. Men flere børn mistrives, flere unge kæmper med angst og skolevægring, og mange af vores børn og unge møder hver dag ind til en hverdag præget af uro, konflikter og i værste fald vold. I Fredericia ser vi de samme tendenser som i resten af landet: lærere presses, forældrene bliver bekymrede, og børn mister modet, og det er ikke godt nok. Hvis vi vil have unge, der kan tage en uddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet, så skal vi sætte massivt ind nu – både i klasseværelserne og udenfor skolen. Regeringens nye junior mesterlære indsats er i min optik et super godt og vigtigt skridt i den rigtige retning. Indsatsen giver skoletrætte unge et pusterum og en mulighed for at få foden indenfor på en rigtig arbejdsplads – noget, der især kan gøre en forskel i en by som Fredericia med stærke produktions- og håndværksmiljøer. Den slags praktisk orienterede løsninger vil jeg arbejde for at udvide, hvis jeg får mandatet. Herudover skal vi have alle unge ind i de stærke lokale fællesskaber, som betyder så meget her i Fredericia. Vi har et rigt foreningsliv – fra Fredericia KFUM og Fredericia HK til de stærke ungdomsmiljøer i Ungdommens Hus, idrætsforeningerne og de sociale fællesskaber i den lokale Røde Kors-afdeling. Fællesskaber forebygger både mistrivsel og ensomhed. Derfor vil jeg i Folketinget insistere på, at trivselsindsatser og foreningsliv tænkes aktivt sammen med skolens opgave. Og ja – det koster. Men vi har ikke råd til at lade være. Kommunerne brugte sidste år i gennemsnit ca. 97.000 kroner om året pr. elev – flere end tidligere, fordi elevtallet er faldet, og investeringerne er fastholdt. Regeringen har samtidig afsat midler til at styrke folkeskolen markant med bl.a. flere lærere, lavere klasseloft i 0.-2. klasse, flere hænder i PPR, bedre læreruddannelse og modernisering af faglokaler. Herudover har regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2026 enige om et realløft af servicerammen på 3,2 mia. kr. Med økonomiaftalen for 2026 prioriteres der herudover ekstra anlægsmidler til at investere i blandt andet dagtilbud, folkeskoler og ældrepleje. Det giver også Fredericia Kommune bedre muligheder for at styrke dagtilbud, skoler og den nære velfærd – som mange lokale skoler har hårdt brug for. Den udvikling vil jeg stå vagt om på Christiansborg. Til syvende og sidst handler det her ikke om økonomiske rammer og systemer – det handler om vores børn. De fortjener en skolegang, hvor de møder ro, nærvær, stærke fællesskaber og læring, der rækker længere end til afgangsprøven. Hvis jeg får plads i Folketinget, vil jeg kæmpe for, at investeringerne i folkeskolen ikke bare fortsætter – men styrkes dér, hvor behovet er størst, også i Fredericia. Det er nu, vi skal vælge hvilken folkeskole, vores børn skal møde i morgen. Jeg vælger en folkeskole med tryghed, et stærkt fællesskab og høj faglighed.