Jeg er født ind i en socialdemokratisk arbejderfamilie, hvor det at tage et socialt og politisk ansvar altid har været en prioritet.
Jeg ser det som mit ansvar og fornemmeste opgave at kæmpe for et samfund, hvor den enkeltes tryghed og rettigheder står øverst på dagsordenen.
Min motivation for at stille op er primært drevet af mit stærke engagement i børn og unges trivsel, ligestilling, bæredygtighed, klima miljø og biodiversitet.
Jeg håber meget, at du har lyst til at give en hånd med.
Et stort tillykke til Ukraine med uafhængighedsdagen. Kampen for uafhængighed, frihed og demokratiske værdier er den vigtigste kamp af alle. Er stolt og glad for at være en del af vores lille land, der fortsat yder en kæmpe støtte til Ukraine og dets folk.
Alene i 2025 er 16 kvinder blevet dræbt af deres partner, tidligere partner – eller udelukkende fordi de var kvinder. Det er brutale og dybt tragiske drab, som aldrig burde være sket. Når en kvinde dræbes, mister et barn sin mor. En mor sin datter. En familie går i stykker. Og samfundet – det svigter igen og igen. Sidste år blev en 13-årig pige tævet ihjel af en ekskæreste. Det er så ubærligt, at man næsten ikke kan rumme det. Men vi skal rumme det. For det er virkeligheden – og det kræver handling, ikke bortforklaringer. Der er et gennemgående mønster hos de mænd, der dræber deres partner. Vi kan godt identificere advarselssignalerne. Og vi kan forebygge drabene. Men det kræver, at vi prioriterer kvinders sikkerhed – også økonomisk og politisk. Socialdemokratiet indfører nu omvendt fodlænke som forsøgsordning. Det betyder, at det er den voldelige part – og ikke den voldsramte – der skal holde sig væk. Det er et skridt i den rigtige retning, men vi ved også, at fodlænker ikke løser alt. Derfor har regeringen lanceret en national handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, som skal sikre, at vold bliver opsporet langt tidligere, og at vi handler, før det ender fatalt. Men vi er ikke i mål. Alt for mange kvinder står alene. Jeg hører igen og igen fra kvinder, der anmelder vold, stalking, chikane – og får beskeden: "Der er ikke nok beviser." Når politiet ikke indsamler overvågningsbilleder, ikke tager vidneudsagn og ikke prioriterer sagerne, svigter vi dem, der har allermest brug for vores beskyttelse. Hvis problemet er ressourcer, så må vi finde de midler, der skal til. For det er ikke acceptabelt, at kvinder og børn lever i frygt – og får at vide, at samfundet ikke har de nødvendige ressourcer og tid til at beskytte dem. Regeringens nye strafreform sender et stærkt signal, og tager et nødvendigt skridt i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at handle nu og sikre at både børn og kvinder ikke står alene i voldelige relationer. Vi skal tage fat langt tidligere – allerede i børnehaven. Forebyggelse skal prioriteres langt højere. Det handler om oplysning, sociale indsatser og om mod til at tage de svære samtaler. Det gælder både i familier, skoler og foreninger. Og vi skal stå fast på, at social kontrol aldrig kan accepteres. Hvis piger og kvinder nægtes retten til selv at bestemme over deres liv og krop, så er det vores pligt at sige fra – og handle. Vi er altid på ofrenes side. Det skal vi også være i praksis. Det kræver hurtige og virksomme indsatser, strengere straffe, tryghedsskabende teknologi og et samfund, der ikke vender blikket væk. Danmark skal ikke være et sted, hvor kvinder dør, fordi vi ikke greb ind i tide. Det er vores ansvar – og vi skal tage det på os.
Alt for længe har mennesker med psykiske lidelser været isoleret på årelange ventelister og manglet den behandling, der skulle sikre dem hjælp og bedring. I mit arbejde med udsatte og psykisk sårbare møder jeg ofte mennesker, der føler sig glemt og isoleret. Jeg møder tit unge piger med ondt i livet, der kæmper med selvskade og selvmordstanker, piger, som ikke ved, hvor de skal gå hen, de er ikke "syge" nok til psykiatrien, medicineret fra egen læge, men stadig i dyb krise og uden anelse om, hvor de så skal gå hen. Specielt denne gruppe har vi i mange år, i mine øjne, svigtet. Og jeg er simpelthen så glad og lettet over, at Socialdemokratiet nu tager ansvar og leverer et historisk løft af psykiatrien. Psykiatrien tilføres ekstra 4,6 milliarder kroner i varige midler de kommende år. En indsats, der prioriterer forebyggelse og hurtig hjælp, hvilket i sidste ende kommer til at gavne den danske økonomi og sikre flere gode leveår med langt højere livskvalitet. Denne investering kommer helt konkret til udtryk i Fredericia, hvor indsatsen for børn og unge i psykisk mistrivsel nu styrkes. Kommunens tilbud HÅB (Helhedsorienteret Åben Behandling) skal tilbyde lettere behandlinger og hurtig hjælp til børn og unge, der kæmper med mentale udfordringer, men som ikke falder inden for rammerne af børne- og ungepsykiatrien. Denne indsats glæder jeg mig helt vildt til at følge. Som socialdemokrat er det en grundsten i mit politiske virke at sikre, at alle er med, også de mest sårbare. Når børn og unge i mistrivsel ikke får hjælp i tide, når voksne med angst, depression eller skizofreni bliver parkeret på offentlig forsørgelse og ikke tilbydes behandling og hjælp, og når pårørende kæmper mod et system, der er alt for komplekst - så svigter vi. Derfor er regeringens psykiatriudspil i mine øjne et vigtigt skridt i den rigtige retning. Udspillet rummer investeringer, der skal sikre mere tid til den enkelte patient, mere sammenhæng i behandlingen og bedre samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis. Det handler ikke kun om penge - det handler om at prioritere anderledes og give psykiatrien den vægt, den fortjener. Vi skal bryde den tavshed og stigmatisering, der alt for længe har klæbet til psykisk sygdom, og vi skal sikre, at alle får adgang til hurtig og kompetent hjælp - uanset hvor i landet de bor. Mine mærkesager har altid kredset om trivsel, lighed i sundhed og en styrket indsats for børn og unge. Når et barn mistrives, skal hjælpen være der - hurtigt og professionelt. Vi ved, at en tidlig indsats virker. Derfor er det afgørende, at vi får løftet børne- og ungepsykiatrien markant. Ingen forældre skal opleve at stå magtesløse, mens deres barn forsvinder ind i mørket. Men det her handler ikke kun om psykiatri. Det handler om, hvilket samfund vi vil have. Jeg vil kæmpe for et samfund, hvor alle har værdi - også de psykisk sårbare og udsatte. I mit arbejdsliv kæmper jeg dagligt for psykisk syges ret til en meningsfuld plads i samfundet. En kamp, jeg også har tænkt mig at kæmpe politisk. Mental sundhed skal tages lige så alvorligt som fysisk sundhed, og vi skal som samfund sætte forebyggende og hurtigt ind ved de første tegn på mistrivsel.
Jeg er glad for at se, at Statsministeren siger, at soldaternes løn ”skal med ind på bordet”, når det danske forsvar skal styrkes markant. For det første fordi det er nødvendigt at rekruttere endnu flere soldater til forsvaret. Og her spiller lønnen naturligvis en rolle. For det andet fordi vi simpelthen ikke kan være andet bekendt. Vi beder nogle mennesker yde en indsats for at forsvare vores frihed og vores land. Og for øjeblikket i en ekstraordinært usikker tid. Det skal selvfølgelig aflønnes ordentligt. Det blev Arnes tur. Og sygeplejerskernes tur. Og ja, der er sikkert mange andre grupper, der også fortjener lidt mere på lønsedlen…..det ved jeg godt. Men lige nu er det i mine øjne, soldaternes tur.