Jeg har en række mærkesager, som jeg gør alt for at få med i de politiske beslutninger.
Læs mere om dem her.
Vi skal i EU styrke forsynings- og fødevaresikkerheden
· Adgang til mad, vand, medicin, el og sanitet skal sikres og styrkes, også under katastrofer, væbnede konflikter og krig.
· I dag er der på verdensplan 800 millioner mennesker der dagligt sulter og samtidig bliver 1/3 af alt mad kasseret, denne problematik skal vi løse.
Vi skal i EU styrke udviklingsarbejdet i nærområderne
· Ved at prioritere og styrke indsatser i nærområderne er vi globalt med til at sikre en økonomisk og demokratisk udvikling samt øget stabilitet, hvilket afhjælper migrantstrømmene mod EU.
· Vi skal anvende bistandsmidlerne klogt og udrulle de initiativer og teknologiske virkemidler, der målbart forbedrer levestandarden. Så flere kan dyrke egne afgrøder, starte virksomhed eller drive andre samfundsudviklende initiativer.
Vi skal i EU fremme menneskerettigheder og ligestilling
· Menneskerettigheder er ufravigelige, og jeg vil kæmpe for at sikre, at de bliver respekteret og beskyttet både inden for EU's grænser og globalt. Vi skal i EU via vores samhandelsaftaler, insistere på at menneskerettighederne bliver overholdt.
· Vi skal i EU være foregangskvinder og mænd, når det kommer til at bekæmpe diskrimination og til at fremme ligestilling. I EU skal vi sikre kvinders ret til at bestemme over egen krop, sikre lige løn for lige arbejde, sikre adgang til bestyrelseslokalerne og bekæmpe vold mod kvinder.
Vi skal i EU eksportere grønne teknologier og bæredygtige løsninger
· Vi skal I EU gå forrest, når det kommer til at udvikle og eksportere grønne teknologier.
· De grønne teknologier og bæredygtige løsninger er afgørende for vores fortsatte udvikling, økonomisk vækst og globale indflydelse.
· Vi skal sikre at vores vand og fødevare er sunde og uden tilsat kemi, vi skal i EU sænke grænseværdierne for skadelige stoffer.
· Vi skal sikre vores fri natur, biodiversiteten, vores vandløb og grundvandet