<h1>Nyt fra Maria</h1>

Nyt fra Maria

Tillykke med uafhængighedsdagen Ukraine

Tillykke med uafhængighedsdagen Ukraine

Et stort tillykke til Ukraine med uafhængighedsdagen. Kampen for uafhængighed, frihed og demokratiske værdier er den vigtigste kamp af alle. Er stolt og glad for at være en del af vores lille land, der fortsat yder en kæmpe støtte til Ukraine og dets folk.

Alene i 2025 er 16 kvinder blevet dræbt af deres partner, tidligere partner – eller udelukkende fordi de var kvinder.

Alene i 2025 er 16 kvinder blevet dræbt af deres partner, tidligere partner – eller udelukkende fordi de var kvinder.

Alene i 2025 er 16 kvinder blevet dræbt af deres partner, tidligere partner – eller udelukkende fordi de var kvinder. Det er brutale og dybt tragiske drab, som aldrig burde være sket. Når en kvinde dræbes, mister et barn sin mor. En mor sin datter. En familie går i stykker. Og samfundet – det svigter igen og igen. Sidste år blev en 13-årig pige tævet ihjel af en ekskæreste. Det er så ubærligt, at man næsten ikke kan rumme det. Men vi skal rumme det. For det er virkeligheden – og det kræver handling, ikke bortforklaringer. Der er et gennemgående mønster hos de mænd, der dræber deres partner. Vi kan godt identificere advarselssignalerne. Og vi kan forebygge drabene. Men det kræver, at vi prioriterer kvinders sikkerhed – også økonomisk og politisk. Socialdemokratiet indfører nu omvendt fodlænke som forsøgsordning. Det betyder, at det er den voldelige part – og ikke den voldsramte – der skal holde sig væk. Det er et skridt i den rigtige retning, men vi ved også, at fodlænker ikke løser alt. Derfor har regeringen lanceret en national handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, som skal sikre, at vold bliver opsporet langt tidligere, og at vi handler, før det ender fatalt. Men vi er ikke i mål. Alt for mange kvinder står alene. Jeg hører igen og igen fra kvinder, der anmelder vold, stalking, chikane – og får beskeden: "Der er ikke nok beviser." Når politiet ikke indsamler overvågningsbilleder, ikke tager vidneudsagn og ikke prioriterer sagerne, svigter vi dem, der har allermest brug for vores beskyttelse. Hvis problemet er ressourcer, så må vi finde de midler, der skal til. For det er ikke acceptabelt, at kvinder og børn lever i frygt – og får at vide, at samfundet ikke har de nødvendige ressourcer og tid til at beskytte dem. Regeringens nye strafreform sender et stærkt signal, og tager et nødvendigt skridt i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at handle nu og sikre at både børn og kvinder ikke står alene i voldelige relationer. Vi skal tage fat langt tidligere – allerede i børnehaven. Forebyggelse skal prioriteres langt højere. Det handler om oplysning, sociale indsatser og om mod til at tage de svære samtaler. Det gælder både i familier, skoler og foreninger. Og vi skal stå fast på, at social kontrol aldrig kan accepteres. Hvis piger og kvinder nægtes retten til selv at bestemme over deres liv og krop, så er det vores pligt at sige fra – og handle. Vi er altid på ofrenes side. Det skal vi også være i praksis. Det kræver hurtige og virksomme indsatser, strengere straffe, tryghedsskabende teknologi og et samfund, der ikke vender blikket væk. Danmark skal ikke være et sted, hvor kvinder dør, fordi vi ikke greb ind i tide. Det er vores ansvar – og vi skal tage det på os.

Danmark er bedst, når vi løfter i flok. Lad os sammen bygge det Danmark, vi drømmer om. Et sted hvor retfærdighed, tryghed og naturen er vores bærende grundsten.

Når et barn mistrives, skal hjælpen være der - hurtigt og professionelt.

Når et barn mistrives, skal hjælpen være der - hurtigt og professionelt.

Alt for længe har mennesker med psykiske lidelser været isoleret på årelange ventelister og manglet den behandling, der skulle sikre dem hjælp og bedring. I mit arbejde med udsatte og psykisk sårbare møder jeg ofte mennesker, der føler sig glemt og isoleret. Jeg møder tit unge piger med ondt i livet, der kæmper med selvskade og selvmordstanker, piger, som ikke ved, hvor de skal gå hen, de er ikke "syge" nok til psykiatrien, medicineret fra egen læge, men stadig i dyb krise og uden anelse om, hvor de så skal gå hen. Specielt denne gruppe har vi i mange år, i mine øjne, svigtet. Og jeg er simpelthen så glad og lettet over, at Socialdemokratiet nu tager ansvar og leverer et historisk løft af psykiatrien. Psykiatrien tilføres ekstra 4,6 milliarder kroner i varige midler de kommende år. En indsats, der prioriterer forebyggelse og hurtig hjælp, hvilket i sidste ende kommer til at gavne den danske økonomi og sikre flere gode leveår med langt højere livskvalitet. Denne investering kommer helt konkret til udtryk i Fredericia, hvor indsatsen for børn og unge i psykisk mistrivsel nu styrkes. Kommunens tilbud HÅB (Helhedsorienteret Åben Behandling) skal tilbyde lettere behandlinger og hurtig hjælp til børn og unge, der kæmper med mentale udfordringer, men som ikke falder inden for rammerne af børne- og ungepsykiatrien. Denne indsats glæder jeg mig helt vildt til at følge. Som socialdemokrat er det en grundsten i mit politiske virke at sikre, at alle er med, også de mest sårbare. Når børn og unge i mistrivsel ikke får hjælp i tide, når voksne med angst, depression eller skizofreni bliver parkeret på offentlig forsørgelse og ikke tilbydes behandling og hjælp, og når pårørende kæmper mod et system, der er alt for komplekst - så svigter vi. Derfor er regeringens psykiatriudspil i mine øjne et vigtigt skridt i den rigtige retning. Udspillet rummer investeringer, der skal sikre mere tid til den enkelte patient, mere sammenhæng i behandlingen og bedre samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis. Det handler ikke kun om penge - det handler om at prioritere anderledes og give psykiatrien den vægt, den fortjener. Vi skal bryde den tavshed og stigmatisering, der alt for længe har klæbet til psykisk sygdom, og vi skal sikre, at alle får adgang til hurtig og kompetent hjælp - uanset hvor i landet de bor. Mine mærkesager har altid kredset om trivsel, lighed i sundhed og en styrket indsats for børn og unge. Når et barn mistrives, skal hjælpen være der - hurtigt og professionelt. Vi ved, at en tidlig indsats virker. Derfor er det afgørende, at vi får løftet børne- og ungepsykiatrien markant. Ingen forældre skal opleve at stå magtesløse, mens deres barn forsvinder ind i mørket. Men det her handler ikke kun om psykiatri. Det handler om, hvilket samfund vi vil have. Jeg vil kæmpe for et samfund, hvor alle har værdi - også de psykisk sårbare og udsatte. I mit arbejdsliv kæmper jeg dagligt for psykisk syges ret til en meningsfuld plads i samfundet. En kamp, jeg også har tænkt mig at kæmpe politisk. Mental sundhed skal tages lige så alvorligt som fysisk sundhed, og vi skal som samfund sætte forebyggende og hurtigt ind ved de første tegn på mistrivsel.

Ordentlig løn til vores soldater

Ordentlig løn til vores soldater

Jeg er glad for at se, at Statsministeren siger, at soldaternes løn ”skal med ind på bordet”, når det danske forsvar skal styrkes markant. For det første fordi det er nødvendigt at rekruttere endnu flere soldater til forsvaret. Og her spiller lønnen naturligvis en rolle. For det andet fordi vi simpelthen ikke kan være andet bekendt. Vi beder nogle mennesker yde en indsats for at forsvare vores frihed og vores land. Og for øjeblikket i en ekstraordinært usikker tid. Det skal selvfølgelig aflønnes ordentligt. Det blev Arnes tur. Og sygeplejerskernes tur. Og ja, der er sikkert mange andre grupper, der også fortjener lidt mere på lønsedlen…..det ved jeg godt. Men lige nu er det i mine øjne, soldaternes tur.

3 års dag for invasionen af Ukraine

3 års dag for invasionen af Ukraine

I dag markerer vi treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine. De kæmper i Ukraine for hele Europa, for vor alles frihed, for vores sikkerhed og for vores demokratiske værdier. Danmark donerer i dag yderligere 2 milliarder til Ukraine. Og Danmarks budskab til ukrainerne er det samme, som det har været fra start. Vi fortsætter vores støtte, så længe det er nødvendigt Vi står lige nu i en helt afgørende tid, vores verdensorden er truet. Og når tætte allierede som USA pludselig så markant skifter position og ligefrem sår tvivl om hvor deres loyalitet ligger, er vi for alvor på usikker grund. Det er afgørende at vi holder fast og ikke vakler i vores støtte. Og vigtigst af alt, at vi står sammen. Vi skal i Europa stå langt mere i egen ret. Og fremover sikre vores egen fred og frihed. For at citere Zelenskyj fra hans tale i dag: Vi skal vinde fred gennem styrke, visdom og sammenhold. Dagen sluttede vi af på biblioteket, hvor en gruppe ukrainske børn har udstillet deres tegninger. Tegningerne var præget af smerte og tab, men også af taknemmelighed og håb for fremtiden. Slava Ukraini

Grønland er ikke til salg

Grønland er ikke til salg

Hold nu op en vild start på 2025.   Lad os få slået helt fast; Grønland er ikke til salg, Grønland er grønlændernes. Vi skal udvikle og ikke afvikle rigsfællesskabet. Og så skal vi i Europa insistere på en verdensorden hvor hvert enkelt lands suverænitet respekteres, og hvor man ikke kan true eller overfalde et naboland eller en allieret. Hvor man ikke kan true sig til at få sin vilje, hverken med militær eller økonomisk magt. Og så er det egentlig underordnet om man hedder Trump, Putin eller Jinping.   Vejen frem er samarbejde, samhandel og stærke alliancer. Jeg er i hvert fald meget taknemmelig for at vi er en del af NATO og EU, specielt i tider som disse. Vi står stærkest, når vi står sammen.  Og jeg er enig med Lars Løkke og Mette Frederiksen, Trump skal tages alvorligt, men ikke bogstaveligt.   Vi skal selvfølgelig ikke give efter for trusler, vi skal stå fast og bevare overblikket. Vi skal stå vagt om grønlændernes ret til selv at bestemme over deres fremtid, og om international lov og ret.   Når det er sagt, så bliver de næste 4 år med Trump ved magten, utrolig nervepirrende at følge. Jeg kommer til at følge med i spændning, i morgen, ved hans indsættelse. For at se om hans udtalelser "blot" er en ekstrem forhandlingsteknik, om de bunder i konkrete planer eller om det er storhedsvanvid uden yderligere handling. Og for at se hvor højt på dagsordnen hans interesse for Grønland, Panamakanalen og Canada egentlig er.    Vi står bedst imod Trumps krav om militær kontrol af Grønland, ved at prioritere og styrke vores forsvar, vores indflydelse og vores alliancer i Norden, i EU og i NATO.

Nytårskur 2025

Nytårskur 2025

Socialdemokratisk nytårskur med fokus på fællesskab

Nytårskur 2024

Nytårskur 2024

Kære alle sammen Kom til nytårskur d. 17. januar kl. 17.00 og vær med til at skyde 2024 godt i gang 🥳Lad os mødes til et par hyggelig timer med godt humør og sammen fejre starten på det nye år. Christian Rabjerg Madsen & jeg holder nytårstaler.Der serveres Nytårssnitter, øl/sodavand. kaffe/te og chokolade. Det er gratis at deltage og alle er velkomne, så tag endelig en ven eller bekendt med.Tilmelding på mail: thomasenognielsen@mail.dkSenest d. 15./1. kl. 12.00. Sted: 3F, Galgebjergvej 4, Kolding

Fattige børn i DK & EU

Fattige børn i DK & EU

Vidste du at 53.800 danske børn vokser op i fattigdom?I EU er 24,7% af alle børn i risiko for at ende i fattigdom - næsten hver 4. barn.Vi skal politisk sikre bedre levevilkår for alle udsatte børn, en dagsorden jeg vil glæde mig til at tage med ind i Europa-Parlamentet. Børn i fattigdom oplever store afsavn i hverdagen, og må undvære helt basale ting, vi andre tager for givet.Specielt julen kan opleves som en utrolig svær tid.Mødrehjælpen har uddelt økonomisk julehjælp til udsatte børnefamilier siden 2007. De giver en håndsrækning, der rækker længere end juleaften. Den giver ro til en svær situation, og hjælper familier med at klinke skårene, når livet er gået itu.Mødrehjælpen hjalp sidste jul næsten 20.000 trængte familier.Jeg kan kun opfordre til at du støtter dette vigtige og meningsfulde formål Måske årets julegaver skal købes her? Jeg har i hvertfald forelsket mig i denne skønne drikkedunk, der passer perfekt under juletræet og dagligt kommer til at give håb og glimmer https://shop.moedrehjaelpen.dk/.../kritisk-pynt.../

Glædelig FN-dag

Glædelig FN-dag

I anledningen af at det i dag er officielt FN-dag, kommer her en lille hyldest   I dag er en festdag, hvor vi verden over fejrer grundlæggelsen af De Forenende Nationer.   FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober 1945, udgør en slags grundlov for staternes internationale samarbejde. Men hvorfor er FN så vigtig spørger du måske…

Valgt som kandidat til Europa-Parlamentet

Valgt som kandidat til Europa-Parlamentet

Hold nu op en fantastisk weekend! Er dybt rørt, glad og helt vildt spændt over at være blevet valgt ind som kandidat til Europa-Parlamentet Og sikke et årsmøde! Fyldt med virkelig gode politiske taler - specielt Mette Frederiksen & vores seje spidskandidat Christel Schaldemose taler gjorde et kæmpe indtryk #socialdemokratiet #euvalg2024 #No10 på valglisten

Kæmpe tillykke til alle kvinder i Finland

Kæmpe tillykke til alle kvinder i Finland

Et vigtigt skridt for Finland, og et endnu større skridt for vores nordiske søstre og for deres ret til at bestemme over egen krop.

Kulturnat i Kolding

Kulturnat i Kolding

Maria Radoor, vice-borgemester Birgitte Grunnet og Christel Schaldemose var at finde i Kolding gågade til kulturnatten i Kolding, hvor de blandt andet delte roser ud og talte med folk på gaden.  Det var skønt at se den gode opbakning til arrangementet der altid er i Kolding.