Vi skal alle kunne leve et værdigt liv

Jeg taler dagligt med mennesker, der må vælge mellem at betale huslejen eller fylde køleskabet.
Mennesker, der kæmper sig tilbage på arbejdsmarkedet, men som lige nu ikke har råd til både bolig, mad og medicin.
Det gør ondt at se.
Når fødevarepriserne stiger, og uligheden vokser, rammer det især dem, der i forvejen står allersvagest.
Et stærkt velfærdssamfund måles på, om vi tager hånd om dem, der har mindst – også når tiderne bliver dyrere.
Som folketingskandidat i Sydjylland vil jeg kæmpe for:
- Et velfærdssystem, der giver tryghed – ikke bekymringer
- En mere retfærdig økonomi, hvor ingen lades i stikken
- Politisk handling mod de stigende fødevarepriser, der rammer helt almindelige mennesker
Vi skal alle kunne leve et værdigt liv – uanset postnummer og pengepung.